Røllike blomsten – Haiku

Røllike blomsten
hun lukker sig om sig selv
ruger i stilhed

Hun er helt stille
hun kender ikke svaret
eller spørgsmålet

Alt er helt stille
i skærmplantens skjulested
naturens mystik

Blomster bli’r til frø
forandrer og forvandler
slipper sit favntag

Løsnes i smerte
lader resten tilbage
Uvidenheden

Frø svæver udad
vinden bærer dig langt væk
adskilt for evigt

Hvad er tilbage?
Hun lukker sig om sig selv
Røllike blomsten