Blæsevejrs-panik – Haiku

Blæsevejrs-panik
Lige inden lukketid
Natur lukker ej

Vand lukker vej
Jeg har alt for travlt med alt
Jeg kører i ring

Det gør ingenting
Det blæser og det regner
Vejrtrækning og gråd

Naturen har råd
Ruske-regnvejr renser ud
Regndråbe magi

Vandets frieri
Samler mig i stille sø
I undfangeri

Glæden inden i
Bobler mod overfladen
Jeg fødes på ny

Røllike blomsten – Haiku

Røllike blomsten
hun lukker sig om sig selv
ruger i stilhed

Hun er helt stille
hun kender ikke svaret
eller spørgsmålet

Alt er helt stille
i skærmplantens skjulested
naturens mystik

Blomster bli’r til frø
forandrer og forvandler
slipper sit favntag

Løsnes i smerte
lader resten tilbage
Uvidenheden

Frø svæver udad
vinden bærer dig langt væk
adskilt for evigt

Hvad er tilbage?
Hun lukker sig om sig selv
Røllike blomsten

Livets harmoni – Haiku

Alting sander til
Timeglasset rinder ud
Jeg synker i

Sandkorn der blænder
Et fatamorgana-spejl
Tusinde stjerner

Spejler mig igen
Gentagelsens deja-vu
Jeg når det hele

Sandkorn der knaser
I livets maskineri
Livets ironi

Jeg trækker vejret
Vender timeglasset om
Hiver mig opad

Op endnu engang
Kigger mod himlen
Forårs-melodi

Spiren i maven
Slår rødder i jordens muld
Svejer i vinden

Mærker jeg står fast
Styrken i mine muskler
Løsner og spænder

Vinden mod min hud
De legesyge skyer
Kærtegner livet

Trækker livet ind
Sandkorn bliver til stjerner
Oplyser mørket

Stjerne-spire-lys
Sårbarhed er min styrke
Der viser vejen.