Sansebad og fortællinger – det der sker inden jeg skriver
Ofte, når jeg skriver fortællinger, så har jeg været ude at gå en tur forinden, hvor jeg har ladet mine sanser bade i naturen. Mine gåture er langs en å, hvor der også står træer og med marker i baggrunden, i skoven eller ved havet. Fortællingen om Hybenrosen kom efter, jeg havde gået en tur ved havet.
Jeg gik lidt i klitten og kiggede på hybenrosenbuskene, jeg lagde mig på knæ og duftede til dem, jeg samlede et blad op og rørte ved det.
Jeg gik også på stranden i vandkanten, hvor jeg så bølgernes brusen, farvespillet i de våde sten og jeg rørte ved flere sten, tang og muslinger, samlede en hel lommefuld op for at mærke og røre.
Jeg lagde mig også i klitten og lyttede til bølgerne og jeg hørte svalesang.
Jeg så hvide skyer på en blå baggrund gennem græsstrå, der bøjede sig ind over mit ansigt. Det havde regnet kraftigt tidligere, men vinden havde tørret det meste, bortset fra en enkelt dråbe på et blad.
Jeg går uden tid og mål og jeg lader mig fange og fascinere af livets vidunderligheder og jeg elsker, hvis mit kamera indfanger bare lidt af den skønhed, jeg mærker på min tur. Jeg jagter ikke billederne, det er billederne, der fanger mig.
Jeg sad i klitten og skrev fortællingen i min skrivebog, før jeg gik hjem og skrev videre.