Æg og Håb

Jeg har bidraget med en tekst til festivalen “Æg og håb – Festival om at udklække nye drømme og håb” i sommeren 2021, som er arrangeret af Michael Svennevig. Teksten er blevet udgivet, som en podcast, hvor Michael skriver flg. på sin podcastkanal Svennevigs Hjørne:

Sheila Andersen har skrevet en drømmende fabel om æg og håb, som læses af Trine Runge. Aleksandar Šajin har skrevet om håb, æg og festival i digtet: “Festival” (som han selv har indlæst).  Se fotos og læs mere her

Klik gerne på linket og lyt til min drømmende fabel: Svennevigs Hjørne

Om FORVANDLING eller ej

Jeg har bidraget med en tekst til Jubilæumsfestivalen “Forvandling eller ej – om at finde nye veje videre”, som er arrangeret af Michael Svennevig. Teksten er blevet udgivet, som en podcast, hvor Michael skriver flg. på sin podcastkanal Svennevigs Hjørne:

Sheila Andersen har skrevet en drømmende fabel om håb, fortabelse og forelskelse, som læses af Rebecca LangleyAleksandar Šajin har skrevet et digt om ”Forvandlingsmesteren”, som læses af Poul Storm.  Tekster inspireret af festivalens tema om FORVANDLING eller ej. Guitarmusikken af Villa-Lobas er indspillet af Mikkel Andersen. Læs mere.

Klik gerne på linket og lyt til min drømmende fabel: Svennevigs Hjørne

Rørt – Fabel om øjenkontakt og smil

Kvinde bliver rørt, ikke kun i kommunikation med ord, men også øjeblikke, i smilets stille åbenhed, der ser dybt og forbinder uden ord, uden grænser.

Smilet, øjeblikkets gave, at give og at modtage i en stille dans, der spejles i den dybe brønd, hvor feminint og maskulint smelter sammen i krop og sjæl.

Livets harmoni – Haiku

Alting sander til
Timeglasset rinder ud
Jeg synker i

Sandkorn der blænder
Et fatamorgana-spejl
Tusinde stjerner

Spejler mig igen
Gentagelsens deja-vu
Jeg når det hele

Sandkorn der knaser
I livets maskineri
Livets ironi

Jeg trækker vejret
Vender timeglasset om
Hiver mig opad

Op endnu engang
Kigger mod himlen
Forårs-melodi

Spiren i maven
Slår rødder i jordens muld
Svejer i vinden

Mærker jeg står fast
Styrken i mine muskler
Løsner og spænder

Vinden mod min hud
De legesyge skyer
Kærtegner livet

Trækker livet ind
Sandkorn bliver til stjerner
Oplyser mørket

Stjerne-spire-lys
Sårbarhed er min styrke
Der viser vejen.

International Modersmålsdag 2022

Jeg var til international modersmålsdag i går mandag d. 21. februar 2022, arrangeret af Dansk Pen og Dansk Oversætterforfund og det foregik i Dansk Forfatterforening.

Det, der især fik mig til at gå til debatoplægget, var flg. citat:

Sprogene er en ressource og en gevinst for det danske samfund. Erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk. Men sprogene lever i skyggen.

Lad os få sprogene ud i lyset – mine refleksioner

Nogle gange oplever jeg, at jeg har så meget på hjertet, så meget på sinde, så mange idéer, så mange følelser, så meget jeg brænder for, som jeg har svært ved at udtrykke og det hele sker inden i mig. Når jeg forsøger at udtrykke mig, så ser jeg dem, der står overfor mig, har hovedet lidt på skrå og et lidt spørgende udtryk i ansigtet, hvis jeg er heldig eller også smiler de bare og siger ”ja” til mine idéer.

Det er hvad jeg af og til oplever og jeg er født og opvokset i Danmark, jeg har dansk, som modersmål og mine forfædre har været danske, så længe mine forældre kan huske tilbage. Jeg burde ikke have svært ved det danske sprog. Tænk så hvor svært det må være at være kunstner ud i ord i Danmark, men ikke have dansk, som modersmål eller tænk bare at være menneske med dansk som andetsprog og noget på hjertet eller menneskebarn, der er nye i al sprog og kommunikation- det er tankevækkende. Læs videre “International Modersmålsdag 2022”

Sælkvinden – Fortælling

Sælkvinden – Fortælling

Der var engang en sælkvinde, som var gået på land og havde født sin unge. En dag da hun kom på land efter en tur til sit daglige åndehul, var ungen væk, hun ledte og ledte, men ungen var ikke at se nogen steder. Sælkvinden blev sandblind af at lede på stranden, så hun kunne ikke længere se havet, men hun ledte videre ved at lugte sig frem efter ungen og ved at kalde på den. Hun tænkte at ungen måtte have brug for hende, hvor skulle hun ellers gøre af al sin kærlighed, som hun huskede hun engang havde til ungen. En tidlig morgen på stranden vendte vinden og det gav små hvirvelvinde og sandet blæste op i hendes fine næsebor og nu kunne hun ej heller lugte havet og hørelsen var det også knap med. Længslen, efter ungens kalden på hende, var højere end lyden af havets brusen og hendes egen nu næsten uhørlige hæse stemme. Læs videre “Sælkvinden – Fortælling”

Hvirvelkvinden – Fortælling

Hvirvelkvinden

I går aftes da jeg gik mig en tur i blæsevejret og med stjerneklar himmel og en lige så klar hensigt om at blive oplyst og få klarhed om åndehuller, så hvislede hvirvelvinden mig drillende i øret: ”Æv, bæv, du har glemt din hensigt” og ganske rigtigt, jeg gik der med raske skridt og kunne på ingen måder komme i tanke om min hensigt, den var væk, blæst væk, taget af hvirvelkvinden. Læs videre “Hvirvelkvinden – Fortælling”